Et dødsbo kan behandles som et privat skifte, hvis alle arvinger er enige om det. Arvingerne har mest mulig indflydelse og står selv for behandlingen af boet.

Det betyder, at arvingerne står for det praktiske: betale regninger, rydde op og sælge ejendele og eventuelt hus. De indsender også åbningsstatus og boregnskab til skifteretten og SKAT, fordeler arven og betaler boafgift og dødsboskat.

Arvingerne hæfter personligt for eventuel gæld i boet. Viser det sig, at afdødes midler ikke rækker til gælden, kan arvingerne under visse betingelser fortryde det private skifte og frasige sig ansvaret for gælden.

Man kan kun vælge et privat skifte, når:

• Alle arvinger ønsker et privat skifte og er enige om det
• Boet forventes at være solvent (værdierne overstiger gælden)
• Mindst én arving er myndig, solvent og ikke under værgemål
• Afdøde ikke ved sit testamente har bestemt noget andet

Mange får en advokat til at hjælpe med enkelte opgaver eller hele boets behandling. Alle arvinger skal være enige om det, og advokaten er så boets advokat og sørger for, at det hele håndteres korrekt.

En nemmere og hurtigere måde at afslutte et dødsbo på, når boet er af en størrelse, så der ikke skal betales boafgift.

Det kan fx være, hvis eneste arving er den efterladte ægtefælle eller velgørende organisationer, som er fritaget for afgift. Eller hvis midlerne i boet ligger under grænsen for betaling af boafgift.

Fordele:

• Færre krav til dokumenter og opgørelser
• Man slipper for at lave en fuld boopgørelse
• Det er hurtigere og billigere

Den simpleste måde at skifte et bo på. Den kan bruges, når boets penge og aktiver ikke giver et overskud på mere end et fast beløb, efter at begravelsesudgifterne er betalt. Beløbet reguleres årligt og udgør i 2025 52.000 kr.

En person, fx en ægtefælle, en nær pårørende eller kommunen, overtager det, der er tilbage, mod at betale begravelsen og øvrige boomkostninger. Det sker uden et almindeligt skifte.

Hvem kan få udlagt boet?

• Den, skifteretten vurderer er den nærmeste pårørende (fx ægtefælle, samlever, et af afdødes børn, en ven eller bekendt)
• En institution, som afdøde havde tilknytning til (fx pleje- eller alderdomshjem)
• Kommunen

For alle er det en betingelse, at man påtager sig at betale for begravelsen.

Den efterladte ægtefælle venter med at dele arven efter afdøde og beholder hele boet, altså penge, hus, ting og gæld, uden at udbetale arv til børnene med det samme.

Hvad kræver det?

• At ægtefællerne har fælleseje (altså ikke fuldstændigt særeje).
• Har afdøde særbørn (børn fra tidligere forhold), kan ægtefællen kun sidde i uskiftet bo, hvis særbørnene giver samtykke.

Den længstlevende kan blive boende og bruge pengene, som han eller hun vil. Boet skal skiftes, når den længstlevende dør, eller hvis han eller hun vil gifte sig igen.

Ulemper, du skal kende:

• Børnene får ikke deres arv nu. De skal vente, nogle gange i mange år. Det kan skabe uenighed eller skuffelse.
• Økonomisk ansvar. Den længstlevende overtager hele boet inklusive gæld. Bliver økonomien ikke passet godt, kan der være mindre eller ingen arv tilbage til børnene.
• Begrænset frihed. Man må ikke frit give store gaver eller ændre væsentlige ting i et testamente uden børnenes samtykke.
• Nyt ægteskab kræver skifte. Det kan blive både dyrt og besværligt.

Kan bruges, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, og værdien af ægtefællernes fælles bo er under 860.000 kr. (2025), efter at gælden er betalt.

Ægtefællen overtager alle afdødes ejendele uden at betale boafgift og uden at betale arv til afdødes børn. Børnene eller andre arvinger får del i arven, når den længstlevende dør, medmindre der er oprettet testamente eller andre forhold forhindrer det.

Fordele:

• Det er en hurtig og enkel løsning
• Den efterladte ægtefælle kan blive boende uden at dele boet med det samme
• Ægtefællen står mere frit end ved at sidde i uskiftet bo

En bobestyrer er en advokat, som skifteretten har udpeget til at behandle dødsboer. Bobestyreren er skifterettens “forlængede arm”, og skifteretten holder tilsyn med arbejdet.

Når et dødsbo behandles af en bobestyrer, hæfter ingen af arvingerne for afdødes gæld eller boets omkostninger. Beslutninger bliver så vidt muligt taget i samråd med arvingerne. Kun hvis der ikke kan opnås enighed, træffer bobestyreren beslutninger på boets vegne.

Et dødsbo skal altid være et bobestyrerbo, når:

• Én eller flere af boets arvinger kræver det
• Boet forventes at være insolvent (gælden overstiger værdierne)
• Det er usikkert, hvem der er arvinger, eller der ikke er nogen myndige arvinger
• Afdøde har bestemt det i sit testamente

Hos Trolle Advokatfirma har vi tre specialiserede advokater, der er autoriserede bobestyrere ved skifteretten.

Et dødsbo, hvor der ikke er nok penge og værdier til at betale afdødes gæld. Gælden er altså større end værdierne i boet.

• Arvingerne arver ikke noget, hverken gæld eller værdier.
• Boet behandles altid af en autoriseret bobestyrer, som sælger, fordeler og afvikler det hele.
• Kreditorerne får, hvad de kan, men måske ikke det fulde beløb.
• Arvingerne hæfter ikke personligt for gælden, hvis de ikke har blandet sig i boet.

Er du det mindste i tvivl, om dødsboet er insolvent, så ring tidligt og få en gratis og uforpligtende snak med en af vores dødsboadvokater.